Nyheder juli 2024

VIGTIGT om fibernet   
Bestyrelsen opfordrer alle grundejere til at takke ja til etablering af fibernetinstallation inden d. 12. august ved at udfylde formularen på hjemmesiden hos TDC Net. Dermed bliver man klar til fiber, når vi overgår til det 1. Juli 2025.

Takker man ikke ja nu, skal man selv betale en installation senere hen, hvis man ønsker adgang til fibernettet. Har man ikke adgang til fibernet, kan man ikke få kablet internet eller TV fra juli 2025, da COAX-signalet (antennesignalet) lukker. Dette gælder også dem med firmaaftaler.

Fiberkablerne skydes fra forsiden af husene og ind i det lille værelse ved hoveddøren, hvorfra det vil være muligt at forlænge til en router, hvis man ønsker det. Der kommer yderligere info ud om dette arbejde.

Kontaktformular på hjemmesiden   
Der har desværre været fejl i kontaktformularen på hjemmesiden, så alle henvendelser den vej er havnet i karantæne. Det er rettet nu. Skulle man ikke have fået svar på en henvendelse, beder vi jer om at sende den påny. Vi beklager fejlen.

 Fasangården og parkering i gårdene   
Efter etablering af ladestandere, kan Fasangårdens medarbejdere ikke alle parkere ved institutionen. Det betyder, at enkelte parkerer i nogle af de nærliggende gårde i institutionens åbningstid. Dette er efter aftale med bestyrelsen og en fin måde at hjælpe hinanden på.

AlgeNord imprægnering af fliser   
AlgeNord kommer og imprægnerer vores fliser i uge 33 / august 2024. Tidsplanen er med forbehold for regnvejr. Det er IKKE rens – blot skumbehandling.

12/8: Gård 1-4
13/8: Gård 5-8
14/8: Gård 9-10, stier ved tennisbaner, tunnel og institution
15/8: Gård 11-13
16/8: Gård 14-15

Reparation af containerindsatser   Rubæk har været og reparere de skrammer, der var påført vores indsatser til containerne. Flere containere var medtaget efter at have stået over jorden i så lang tid.

Mange hilsner fra bestyrelsen