En grundejer har oplyst os om, at der endnu en gang ansøges om etablering af antennemast ved nyttehaverne.
Brevet er kun sendt til de omkringliggende ejendomme og dermed kun til meget få grundejere i Fasanvænget.
Høringsvarfristen er d. 30. oktober. Se det udsendte dokument.
Bestyrelsen ligger ikke inde med de tilhørende bilag.
Det ansøgte:
Der er ansøgt om at etablere en antennemast til mobildækning, som ønskes placeret ved jernbanen i den nordlige del af matrikel nr. 3ay, Ullerød By, Karlebo, nær Ullerødvej. Der er tale om en 42 m gittermast, samt et teknikkabinet som placeres ved mastens fod.
Ansøger begrunder ansøgningen med vedlagte dækningskort, samt topografien i området og placeringen af de øvrige sendeanlæg i området. Ydermere er det oplys at højden på masten er udformet, således at flere operatør kan opsætte antenner i masten.
Ansøger bemærker ydermere, at de har undersøgt mulighederne for, at sætte antennen op på eksisterende høje strukturer i området, men at dette ikke har været muligt. Det ansøgte blev send i naboorientering den 26.10.2022, men man har siden da fundet ud af, at der var nogle ledninger i jorden på den ansøgte placering, hvorfor det ikke var mulige at etablere masten på den ansøgte placering. På baggrund af dette er den ansøgte placering, blevet rykket ca. 30 m, til den anden side af nyttehavernes parkeringsplads.