Affaldssituationen – status nr. 7 pr. 19.1.2024
Siden sidst er der nu gravet 8 affaldscontainere ned ved stationerne A-E. Ved station D og E mødte vi for første gang grundvand i nederste dybde i udgravningerne, men med stenfyld og pumper lykkedes det folkene fra Birch Skov & Natur at stabilisere bunden, så betoncontainere kunne sættes ned. Det har desværre været nødvendigt at fjerne enkelte træer og buske for at Birchs maskiner kunne udføre gravearbejdet. Til foråret må vi se på nyplantning ved stationerne.
Vores gårdmænd hjalp til med fældning og bortkørsel samt fortsat fejning af vejene. Stor tak herfra.
Der er nu nedgravet 18 stk. betoncontainere af de i alt 30 stk. De resterende 12 stk. skal nedgraves ved station G ved varmecentralen. Udgravningen ved varmecentralen er indtil videre udsat, da Birch fortsat har behov for plads til grus og sten samt deres maskiner og udstyrscontainer.
Det videre arbejde er pt. indstillet på grund af frost. Under forudsætning af tø og plusgrader, vil Birch forsøge at opstarte jordregulering samt granitkantsten og flisebelægning ved Station H og F fra på onsdag d. 24. januar. Efterfølgende fortsættes arbejderne på station A-E. Det hele med forbehold for vejret.
Efter nærmere drøftelser er der taget beslutning om, at i stedet for betonstøttevægge udføres skrå jordvolde, der bliver beplantet med stedsegrønt til foråret.
Når flisebelægninger er færdigudført, vil der være mulighed for sætte affaldsind-kastene i de nedgravede betoncontainere. Det vil så skaffe bedre plads til Birch for nedgravningerne ved varmecentralen. Nærmere herom senere.
Der vil forsat være en del tung trafik i Fasanvænget og jord på vejene, så pas på og tag hensyn til hinanden.
Hilsen Affaldsgruppen
Varmebidraget stiger
Helsingør kræftværk har nu godkendt deres budget for indeværende år og vi kan beklageligvis konstatere, at vi igen i år står over for en prisstigning. Varmebidraget hæves fra 109 kr./GJ til nu 119 kr./GJ. Det betyder at vores varme stiger med 9,1 procent, hvilket flugter med den gennemsnitlige prisstigning på landsplan.
Vi kan dog være tilfredse med, at vi hører under Helsingør Forsyning og ikke I/S Norfors – Fredensborg Fjernvarme, der har hævet priserne med hele 158 procent, hvilket nu gøre fjernvarmeselskabet til landets dyreste fjernvarmeværk.